skip to Main Content
Vintergækker Bedst Photo Magnus Maimonide

Influenza – 3 tips til sundhed:

Hvis du ikke orker at læse hele dette super yangpotente indlæg om yin-energi, spækket med gode tips og tricks til at undgå influenza og overleve vinteren i danmark, så bare skriv dig følgende bag øret:

* Vintertid er Yin-tid (Yin er væren, modsat Yang som er gøren)
* Dine vigtigste navigationspunkter er de tre H’er → Hvile – (H)varme – Hvidløg … og en fjerde efternøler: (h)ingefær 😉

Ligeså intens, kærlig og smuk, som decembers fortættede mørke energi kan være, ligeså stillestående, vacuumpræget og mellemtilstandsagtig, kan februar/marts og slutvintermånederne virke på os danere, der er fast bosiddende i Nordeuropa.

Hermed vinterlivet i Danerlandet set i holistisk Yin – Yang perspektiv.

Influenza - 3 tips til sundhed


Kan du svare ja til nedenstående?

→ Det mest pirrende eksotiske ved familiens nye besøgsven er hans navn: Hr. Influ-Enzaa Ha’tjuu

Din kulør er måske en art italiensk, men desværre mest a la blegkogt pasta neutraletypen

Du spejder efter en solstråle … men Volborg er glad pensionist på Costa Rica

Du vil låne lidt hvidløg af naboen, men de er taget til Thailand

Vintertid er Yintid-Magnus Maimonide


Altså hvad gør de kloge?:

* Who said Bahamas?

Hvad gør vi knap så kloge, der er efterladt her i Danerlandet?:
De tre H’er er dine nye venner i det kolde Nord:
Hvile – (H)varme – Hvidløg … og efternøleren( (H)ingefær.

Disse er vores vintermantra og vigtige kodeord for alle os, der er tilbage i Danerlandet her i vintermånederne lige inden forårets komme.

Influenza - 3 tips til sundhed

Træk vejret … det skal nok gå … foråret er på vej 🙂


Vintertid er Yin-energi
Mange af os presser os alt for hårdt i disse måneder, hvor naturens tilstand er yin og hvile.

Februar er for mange mennesker i Danmark stressens og også depressionens måned.

Vi befinder os i vinterens slutning, hvor yin-energien har været og stadig er så udpræget.

Yin er det sammentrækkende. Det feminine. Hvilen. Væren. Kulde. Al energien er trukket ned i rødderne uden ydre aktivitet. Vi er ikke rigtig på vej nogen steder hen. Det er som et vacuum i denne slutning af vinteren i Danmark. Lidt afventende, stillestående.


Naturen som læremester
Hvis vi skal lære og inspireres af naturen, for at opnå mere balance i livet, så må vi gå mere med yin-energien i vintermånederne.

Når vi presser os til typer af yang-maskulinitet, som for meget gøren og handlen, nu hvor naturen er udpræget vinteryin, så skranter vi og vi bliver ekstra åbne for influenza og lignende.

Har vi et solidt fundament og har sørget for at forebygge, ja så får influenzaen ikke lagt os ned.

Så spørg dig selv:
Kære Influenza, hvad hjælper du mig med?”


Giver influenza dig en tiltrængt pause?

Mange gange skal tæppes trækkes væk under os, for at vi kan mærke behovet for yin-energi.

Og derfor er mange af os nødt til lige at tage en Influenza eller to som besøgsven for at få taget en ordentlig slapper i vintermånederne.

Yin er det hvilende, dvælende, kontemplerende, tilbagetrukkede. Yin er kulde og feminitet. Det er det sorte i Yin – Yang tegnet.

Influenza - 3 tips til sundhed

Snemand kreeret af Mirjam – Photo Magnus Maimonide

Og ja, herhjemme har influenzaen også været på lynvisit og roteret blandt familiens poder og hoveder, men fordi vores fundament er så stærkt og vi har forsøgt at forebygge så godt som muligt, ved at pleje vores yin energi og krydre med yang her i vinteren, er besøgsvennen strøget hurtigt videre.

Træk vejret, tag en slapper, det skal nok gå.

Nedenfor giver jeg dig mine bedste tips mod forkølelse og influenza:


Mine bedste tips mod forkølelse og influenza :

Gå med vinterens yin-energi og krydr med lidt yang:
♦ Ekstra hvile alle vintermånederne
♦ Booste og gå i flow med din YIN energi med nydelse og afslapning.
♦ Kig på de smukke vintergækker og erantis der allerede er på vej op i februar 🙂

♦ Varme drikke med ingefær (økologisk og ikke fra Kina).
Ingefær kan rives direkte i thekoppen, hvis du kan lide det HOT. Alternativt, hvis du er nybegynder, så skær et par skiver ned i theen og lad det trække lidt tid. Du kan også blende et par pakker (ja pakker!) i en blender med vand og så si pulpen fra, så har du HOT koncentrat du kan bruge løbende i mad, shot, varme drikke.

♦ Varme gryderetter/supper med ingefær, gurkemeje, og hvidløg
♦ Karbad eller fodbad med epsomsalt/citron/ingefær
♦ Spabade, svømmerhaller med suana og lignende
♦ Dampbade med tørret timian og/eller kamille. Tag en stor skål/gryde. Put en ordentlig bunke timian/kamille i skålen. Hæld kogende vand over. Straks placer dit hovede over dampen og dæk dit hovede/skålen med et håndklæde, så dampen bliver i dit dit lille aflukke. Sid der i 5 minutter og træk vejret dybt. Godt mod forkølelse og halsproblemer.
♦ Godt med tøj på og ud og gå nogle gode ture. Vær i naturen. Lær af naturen.
♦ Sæt noget rolig smuk musik på og DANS

♦ Qi Gong
♦ Luft grundigt ud et par minutter hver morgen og aften
♦ Hold ekstra dage fri til afslapning, nydelse, velvære


Influenza - 3 tips til sundhed

BONUS tips: Min kone Rose har et par gode tips med hvidløgskylling og bensuppe og forkølelses mirakelkur på hendes blog HER

Pas rigtig godt på dig selv i Danerlandet i denne sidste tid inden forårets komme ♥

Du er altid hjertens velkommen til at ringe, skrive eller booke en tid.

Kærligst Magnus