
Hypnose med videnskaben i ryggen.
Forleden stødte jeg ind i phd og videnskabsjournalist Lone Franks fine programrække ’24 spørgsmål til professoren’ på udmærkede og desværre nu hedengangne Radio 24 syv.
Herunder hendes udsendelse ‘Helt hypnotiseret’, hvor hun har fokus på banebrydene resultater med hypnose brugt til personer med forskellige former for hjerneskader efter f.eks. ulykker og blodpropper i hjernen m.m.
Det er neuropsykolog Jonas Kristoffer Lindeløv der, groft skitseret, har påvist videnskabelig evidens for, at have hævet hjerneskadedes IQ markant efter systematisk brug af hypnose og hypnoterapi.
Hans resultater er opnået på højeste forskningsmæssige universitetsniveau og endvidere publiceret i det anderkendte neurovidenskablige tidsskrift Brain.
Hypnose med videnskaben i ryggen er noget jeg længe har håbet på og glædet mig til manifesterede sig. Ingen tvivl om at hypnose og hypnoterapi bliver en stadig mere integreret del af det etablerede sundhedssystem indenfor en overskuelig fremtid.
Jeg vil på det varmeste anbefale dig at høre hele udsendelsen, hvis du er i tvivl om, hvorvidt terapeutisk hypnose er mere trylleri, show og magi end seriøs effektiv behandlingsform.
Hypnosens potentialer
Jeg er selv blevet uddannet hypnoterapeut fordi jeg klart kunne fornemme fagets og metodens potentiale og effektivitet efter mange års arbejde med bl.a. dyb meditation.
Sceneshows og hele den mystiske og tryllekunstneriske tilgang til metoden har aldrig været min smag eller haft min interesse.
Det varmer mit hjerte og min hjerne, at videnskaben nu også får øjnene op for metodens effektivitet og begynder at påvise dens vægt videnskabeligt.
Stærkt.
Hypnose som en del af det etablerede sundhedssystem
Hypnose vil helt sikkert blive en anderkendt metode i det offentlige helbredssystem før eller siden. Jævnfør f.eks akupunktur, meditation og yogas nuværende udbredelse.
Du kan stadig finde udsendelsen som podcast via Radio 24 syvs app under programmet ’24 spørgsmål til professsoren’ sendt den 27 april 2019.
Hvordan hypnose og hypnoterapi så egentlig påvirker sind og hjerne til så effektiv en forbedring er en meget interessant og også meget længere snak værd. Læs mere om hvad hypnose og hypnoterapi er.
Hvis DU vil arbejde effektivt og fokuseret med dit sind og din hjerne for at få det bedre og lade livet blive mere dit, så er du hjertens velkommen her på klinikken.
Har du frygt for hypnose så læs dette indlæg.
Meget er muligt, hvis du vil det. Du er velkommen.
BOOK EN TID