Hvad er angst
Hjælp mod angst og nervøsitet sættes typisk igang, efter at du som menneske mærker nogle gentagende symptomer i krop, sind eller adfærd.
Symptomerne på angst, frygt, nervøsitet viser sig typisk som:
- Psykiske / mentale
- Kropslige
- Adfærdsprægede
Psykiske/mentale symptomer på angst kan være alt fra:
- Nervøsitet
- Uro
- Ængstelse
- Lavt selvværd
- Lille selvtillid
- Frygt for kontroltab
- Skyld
- Irritabilitet
- Skam
- Ked-af-det-hed
- Tristhed
- Frustrerethed
- Rastløshed
- Vrede
- Uvirkelighedsfornemmelse
- Depression
- Panikangst
- Angst for at blive syg
- Dødsangst
- Tilbagevendende tanker om udvikling af faretruende situationer, katastrofe, sygdom og død.
Kropslige symptomer på angst og nervøsitet kan være:
- Utilpashed
- Mundtørhed
- Svimmelhed
- Problemer i maven
- Kvalme
- Hjertebanken
- Hurtig puls
- Åndenød
- Rysteture
- Svedeture
- Muskelspændinger
- Søvnløshed
- Kvælningsfornemmelse
- med mere …
Adfærdsmæssige symptomer på angst og nervøsitet kan være:
- At undgå eller flygte fra særlige steder, situationer eller personer.
At opleve en eller flere af ovenstående symptomer, er ikke ensbetydende med, at du har alvorlig angst eller at din angst kræver behandling.
Det anbefales at forebygge de mindre angstsymptomer, før de bliver større og mere livshæmmende.
Livet er så meget mere åbent og nærende, når du slipper din angst, frygt og nervøsitet.
Læs mere om alternativ behandling af angst.
Diagnoser for angst
I det offentlige sundhedssystem prædikerer man typisk angst med følgende diagnoser:
- Fobier (enkeltfobi, socialfobi, agorafobi)
- Panikangst
- Generaliseret angst
- OCD (tvangstankeforstyrrelser)
- PTSD (posttraumatisk stresssyndrom)
- Eksamens- og præstationsangst
- Sygdomsangst og helbredsangst
- Eksistentiel angst
- Dødsangst
- Socialangst
- Lavt selvværd og lav selvtillid
- ADHD
- Tourette
- Ændret sindsstemning
- Illusioner
- Hallucinationer
- Depersonalisation
- Derealisation
- Depression
- Skizofreni
- Psykose
- Spiseforstyrrelser
- Misbrugssygdomme
- Personlighedsforstyrrelse
- Nervøsitet
- m.m.
Det er vigtigt at gribe ind med metoder, redskaber og eksperthjælp, allerede ved ‘den lille’ angst og frygt, så den ikke udvikler sig til en større og mere alvorlig version.
Bæredygtig behandling af og hjælp mod angst og nervøsitet, skal optimalt set gribes individuelt, holistisk og tværfagligt an.
Personer med tunge psykiske diagnoser og som er eller har været psykotiske, skizofrene og lignende tages ikke i alternativ behandling her på klinikken.
Læs mere om hvorfor, nedenfor.
Hvorfor er der behov for alternativ behandling af angst og frygt?
I det etablerede offentlige sundhedssystem, behandles angst typisk med kognitiv adfærdsterapi, psykoanalytisk terapi og medicinsk behandling.
Først skal det siges, at jeg nærer stor respekt for det store og ofte psykisk belastende arbejde, læger og psykiatere laver på de psykiatriske afdelinger i Danmark.
Når dette er sagt, er jeg dybt forundret og foruroliget over, at sundhedssystemet ikke medtænker, en meget mere bredspektret, alternativ behandling af patienter med diagnoser i det psykiatriske system.
Personligt, er jeg ret skeptisk over for den stadig mere udbredte brug af diagnoser, og især udskrivning af psykofarmaka i det etablerede sundhedssystem.
Især når det gælder børn.
Regeringens udvalg om psykiatri nedsatte i maj 2012 en arbejdsgruppe, der fik til formål at beskrive udviklingen i diagnoser og behandling på psykiatriområdet.
Læs engang nedenstående uddrag fra deres rapport fra 2013, der beskriver udviklingen i psykiske lidelser over tiåret 2001-2011:
Der har igennem perioden i den regionale psykiatri været en stigning i antallet af voksne med fobi og andre angsttilstande
Udviklingen i angsttilstande blandt både børn og unge har også været stigende over perioden […] Stigningen afspejles i et stigende forbrug af de antidepressiva, som også anvendes til angst
I takt med stigningen i ADHD-diagnoser er forbruget af ADHD-medicin vokset eksplosivt hos både børn, unge og voksne
Det gælder generelt, at mange lægemidler ikke er godkendt af Sundhedsstyrelsen til behandling af børn og unge, hvilket bl.a. skyldes, at det er svært at lave forsøg med børn og unge. Dette dilemma gør, at det i visse tilfælde er nødvendigt at behandle børn og unge med lægemidler, som ikke er godkendt hertil
Endelig er den høje forekomst af samtidig brug af ADHD-medicin og andre psykofarmaka hos børn bekymrende, da sikkerheden herved er mangelfuldt belyst
Citaterne ovenfor er fra ‘Afrapportering fra arbejdsgruppe 2 under regeringens udvalg om psykiatri 2013’ på Bedre Psykiatri.dk
Opsummerende fortæller citaterne ovenfor, at antallet af både børn og voksne med angsttilstande i perioden 2001-2011 er stigende.
Endvidere konluderes det, at børn med ADHD diagnoser og behandling med ADHD-medicin til børn, er eksplosivt stigende og samtidigt bekymrende, grundet manglende viden om ADHD-medicinen.
Diagnoser som ADHD er typisk et øjebliksbillede og et samleprædikat, for en bredspektret vifte, af meget varierende og måske diffuse symptomer.
For mange, også skolesystem, lægevidenskab og sundhedssystem, er verden nemmere at gå til, når den passer ned i en kasse, med et dertilhørende navn.
Forståeligt nok.
Vi skal dog huske på, at diagnoser ikke er definitive sandheder, men udtryk for kultur og historik.
Læs mere om alternativ behandling af angst.
Er medicinering vejen frem?
Min skepsis overfor diagnosticering og psykofarmaka, er ikke udtryk for at ville rakke hele skolesystemet, sundhedssystemet og medicinalindustrien ned, men snarere et hint eller et åbent spørgsmål, om en mulig sammenhæng mellem sundhedssystemets behandlingstilbud, historik i sundhedssystemet og interessenter i sundhedssystemet.
Kunne det mon tænkes at især medicinalindustiren, fodrer forskere og forskning med midler, der peger på diagnoser, der skal medicineres?
Diagnosemarkedet må formodes at være medicinalindustriens slaraffenland og dermed profit?
Forståeligt nok, er medicinering en personaleresoucemæssig nem løsning, ude i de ret så pressede psykiatriske institutioner, som endvidere lider af underbemanding.
Men medicinering fjerner ikke årsagen til lidelsen, men er snarere en nødløsning i et presset system, der ofte ubevidst er påvirket af mange interessenter.
Medicinering har ofte bivirkninger.
Og bivirkninger der er ukendte på det lange plan.
Og ofte kræves der stigende dosis med tiden.
I svære tunge akutte tilfælde, kan medicinering dog helt sikkert være løsningen og også en åbning for overhovedet at kunne påbegynde en psykoterapeutisk behandling.
Da alternativet ellers kan være en patients død, eller alvorlig skade på andre eller selvskade.
I min optik, skal der dog tænkes meget mere holistisk, og især integreres et meget bredere spænd af alternativ behandling af patienter med psykiske diagnoser som angs og frygt m.m.
Hypnose, hypnoterapi, meditation og forskellige typer af kropsterapi, vil være oplagte indsatsområder i forhold behandling af angst og frygt.
Hertil skal der et langt mere opdateret sundhedsfagligt syn på banen, der inkluderer hvor meget skadelig kemi, miljø og kost præger et menneskes psyke.
Og især hvordan børns psyke bliver præget allerede fra fosterstadiet af kemi, miljø og kost.
Men udfordringen er jo, at ovenstående optimalt set burde integreres allerede fra moderens graviditet, børnenes primære prægning i familien og gerne forebygges allerede i skolesystemet.
Indenfor de sidste 5 år er der sket en stigning på 40 % af børn i psykiatrisk behandling.
Der er ydermere en tendens til at gruppen bliver stadig yngre i behandlingssystemet.
Det er bla. diagnoser som ADHD, OCD, anoreksi, autisme, aspergers m.m. som børnene prædikeres med, i skoler, af lægevidenskaben og i psykiatrien.
Jeg har som nævnt stor respekt for det store og ofte psykisk belastende arbejde, læger og psykiatere laver på de børnepsykiatriske afdelinger i Danmark.
Men igen, jeg er samtidig dybt forundret og foruroliget over, at sundhedssystemet ikke er mere kritisk indtillet overfor psykofarmaka og ikke medtænker mere alternativ behandling af børn med diagnoser som ADHD, OCD, anoreksi, autisme o.a.
Er du mere interesseret i feltet børn og diagnoser, kan jeg anbefale dig at læse indlægget om alternativ behandling af børn med diagnoser.
Du er også meget velkommen til at booke en tid, eller læse meget mere om, hvordan klinikken foretager behandling af angst, frygt og nervøsitet med hypnose og hypnoterapi nedenfor.
OBS: Personer med tunge psykiske diagnoser og som er eller har været psykotiske, skizofrene og lignende behandles ikke i klinikken.
Ligeledes tages ikke imod stof- eller alkoholpåvirkede klienter.
Læs mere om alternativ behandling af angst.
BOOK EN TID