skip to Main Content
Genopdag Fødslen Af Dig Selv

Genopdag fødslen af dig selv

Jeg havde en rigtig fin snak med Christina Hedegaard, i hendes Doula-TV om, hvordan jeg via hypnose og hypnoterapi kan åbne op for at genopdage din egen fødsel.

Christina fik først en session heroppe, og vi tog efterfølgende en snak om oplevelsen i hendes studie i København.

Det er der kommet et rigtig fint interview ud af.

Læs mere nedenfor eller se interviewet her.


Genopdag fødslen af dig selv

Forløsning af fødselstraume

I vores underbevidste, ubevidste reservoir af viden, ligger der hukommelse gemt helt tilbage fra fosterstadiet.

Ja, sågar længere tilbage på sjælsplan.

Det er muligt med hypnose og hypnoterapi at heale traumer, der kan være relateret til egen fødsel.

Det hele ligger nemlig gemt i vores underbevidste sind og præger os på godt og “ondt”.

Der kan ligge en virkelig stor og smuk forløsning i, at få bevidsthed på, samt heling og transformation af eventuelle fødselstraumer.

Det, at opleve din egen fødsel, kan endvidere give dig, som skal føde igen, fornyet tillid til det at føde.

Og ja, selv dig som er mand, vil kunne opleve stor healing ved at genopdage egen fødsel og dermed booste evnen til at støtte din partner i processen.


genopdag fødslen af dig selv

 

Kan man virkelig huske sin egen fødsel?

Christina fortæller i interviewet, hvordan hun af sin mor, altid har fået fortalt at fødslen bare gik super godt.

Men, Christina selv, havde en dybereliggende fornemmelse af, at det ikke var sandheden hendes mor fortalte.

Efter sin ‘genopdag fødslen af dig selv’ session her på klinikken, fik hun indblik i en mere traumatisk adskillelse fra sin mor lige efter fødslen.

Denne adskillelse, havde hendes mor ikke fortalt hende om tidligere.

Hun ringede efter sessionen til sin mor og fik, med afsæt i den nye viden, den sande og mere barske version af fødselsforløbet at vide.

Utroligt, at det hele ligger gemt i vores underbevidste sind.

Jeg sørger som terapeut, altid for at lave dybdegående healing af eventuelle fødselstraumer, så det bliver muligt at slippe traumet og gå styrket ud i livet.

Du er meget velkommen til at se hele interviewet med Christina her.

Du er også velkommen til at booke din egen session.

BOOK EN TID