skip to Main Content

Hvordan foregår en behandling med klangmassage?

Selve klangmassagebehandlingen foregår fuldt påklædt behageligt liggende på en massagebriks, hvor klangterapiskålene placeres på nøje udvalgte steder på kroppen. Der kan dog også laves behandlinger stående eller på en stol efter klientens behov. Vælg afslappet tøj hjemmefra uden for meget metal og lynlåse hvis muligt.

Der startes 1. gang med en indledende fysiologisk og terapeutisk samtale. En behandling varer ca. 90 minutter. Sørg for at have en afslappet dag efter 1. behandling. Gravide først i behandling efter 12 uge (der er pt. ikke gravidbriks så kun liggende på ryggen eller siddende/stående).

Der vil blive skænket vand i klinikken efter behandlingen. Sørg evt. for at have lidt vand i en dunk med til turen hjem efter behandlingen.

Jeg er certificeret klangmassør med Modul I og II efter Peter Hess Instituttets metode (http://www.peter-hess-institut.de/ ) via Nordlys (http://www.nordlys.dk/)


 

Hvad er gyldne vibrationer?

De gyldne vibrationer relaterer til det gyldne snit, som er et talforhold, der fra oldtiden til den dag i dag har optaget matematikere, videnskabsmænd, billedkunstnere og komponister. Det er forbundet med en særlig ærbødighed, som et naturgivet forhold, der indeholder en særlig smuk harmoni og skønhed, undertiden benævnt som den guddommelige proportion.

Magnus Maimonide - klinik klangmassage

 

De specialfremstillede terapiklangskåle fra Peter Hess Instituttet består af 12 forskellige slags metaller (bl.a. guld). De udsender fantastiske vibrationer der relaterer direkte til de mønstre i naturen vi forbinder med ‘det gyldne snit’.

Vibrationerne kan ses helt tydeligt ved vand i skålene eller ved skålene i vand. Vores menneskelige krop indeholder mindst 70 % væske som vibrationerne kan arbejde i. Det gyldne snit kender vi også som Fibonacci-tallene der genfindes i f.eks. planters forgrening, kogler og solsikkers smukke gyldne spiraler, idealet om proportional skønhed i tegning, Leonardo da Vinci påstand om det gyldne snit som udgangspunkt for de menneskelige proportioner m.m.m.


 

Er det farligt og kan alle modtage behandling?

Magnus Maimonide - klinik velkommen 5De fleste mennesker vil nyde ualmindeligt godt af klangmassage og vil føle sig stærkt vitaliserede og afspændte…som at have været på en skøn ferie! Der kan dog forekomme en kort udrensende proces efter 1 behandling hos nogle klienter.

Ved visse sygdomme tages der forholdsregler ift. placering af skålene. Ved graviditet venter man med behandling til efter 12 uge. Klangmassage gives ikke ved f.eks. aktiv bakteriel infektion, over områder med akut betændelse, over aktiv knoglehealing, ved knuder eller dybe venøse problemer, over fremmedlegemer, i en akut fase af en sygdom, ved psykose, skizofreni, panikangst og tvangsneurose. Har du nogle af ovenstående symptomer så nævn det på forhånd ved bestilling af tid.

Kan man bestille klangmassage ud af huset?

Jeg udbyder også klangmassage til virksomheder der tilstiller et acceptabelt lokale og massagebriks. Kontakt mig for pris og detaljer.

 BOOK EN TID