Er hypnose og hypnoterapi fusk eller farligt?
Sundhedsmagasinet på DR 1 havde for et par uger siden fokus på hypnoses potentiale og visse hypnotisørers påstande om, at kunne kurere alvorlige sygdomme såsom allergi og skizofreni.
I udgangspunktet synes jeg at det er fint og relevant, at tage de kritiske evidensbaserede briller på og teste produkter, fag og påstande helt generelt. Det er udtryk for interessant videnskabelig nysgerrighed.
Men Sundhedsmagasinets titel var: ‘ Er hynose fusk’ og allerede der, var der lagt en vinkel eller en agenda som i min optik er funderet i sensation, drama og seertal, og som bygger på et forudindfattet og frygtbaseret syn på hypnose og dens potentielle farlighed.
Stadig mere forskning på allerhøjeste niveau peger jo idag på hypnose og hypnoterapi, som effektiv behandlingsform, bl.a. til genoptræning af hjerneskadede m.m.
Nå, men lad os ikke skræmme af en titel til et program.
DR gør det jo generelt ret så fint, set i relation til den samlede medieverden.
Hypnose kan i min optik være ligeså meget, eller lidt fusket og farligt, som f.eks. farvet, subjektiv eller uansvarlig journalistik kan være det.
Journalistik, nyheder og TV er ofte udtryk for, en på forhånd besluttet agenda, som så ”bevises” via vinklingen af programmet eller stoffet.
Ikke altid, men ofte.
Denne grøft tenderede Sundhedsmagasinet at falde i.
Og det er jo ikke evidensbaseret videnskab.
Sundhedsmagasinet skal dog have respekt for, delvist også at påpege hypnosens potentialer i forhold til smertelindring. Mere herom senere.
Grundlæggende set synes jeg det er fint, at hypnose og hypnoterapi bliver vendt og drejet fra forskellige vinkler og testet og vurderet.
Hellere bredspektret eksponering og kritik af faget, end det gamle stereotype syn på hypnose som okkultisme, mystik og trylleri.
Sundhedsmagasinet intenderede ‘at gå hypnose efter i sømmene’ som det hed sig.
Så lad os tage stafetten op og gå sundhedsmagasinets program ‘ Er hypnose fusk’ efter i sømmene.
Og derefter gå selve metoden hypnose og hypnoterapi efter i sømmene, og forklare hvad det egentlig er for nogle størrelser.
Sundhedsmagasinets tre hovedspørgsmål til hypnose
Overordnet set var der tre indsatsområder eller temaer i Sundhedsmagasinets udsendelse:
- Kan hypnose kurere noget så konkret som allergi.
- Kan hypnose bruges smertelindrende.
- Er det uansvarligt at bruge hypnose til behandling af tunge psykiske lidelser såsom skizofreni.
1. Kan hypnose kurere noget så konkret som allergi.
Sunhedsmagasinets case:
Tre personer med forskellig typer allergi testes før og efter hypnose med priktest.
Hypnoterapeut [navn] forventer at to ud ad tre vil mærke en forandring efter hypnose.
Resultat ved efterfølgende priktetst:
Ingen markant registeret forandring hos de tre testpersoner.
Sundhedsmagasinets dom:
Hypnose har ikke virket direkte på testpersonernes forskelligartede allergi ifølge priktesten. Programmet lover dog, at kigge på de langsigtede resultater af hypnosen i forhold til allergi i et senere program. Lad se.
Hvordan ville jeg selv have testet hypnose og hypnoterapi i forhold til allergi?
Jeg ville selv have været forbeholden overfor at skulle teste hypnosens effektivitet og likviditet i forhold til allergi, med bare en priktest efter X antal hypnosesessioner.
Præmissen med priktest før og efter hypnose, er et relevant forsøg i sig selv, men ikke fyldestgørende i forhold til en undersøgelse af hypnose og hypnoterapiens potentialer i forhold til lindring, reduktion eller fjernelse af allergi på et større og længere plan.
Du kan ikke konkludere om hypnose kan kurere allergi udfra så kort et forløb.
Det kunne endvidere have været interessant at have testet / prikket, mens personen var i hypnose, for at se om den hypnostiske tilstand kunne påvirke kroppens reaktion på den kemiske påførelse a la den anderkendte smertelindring med hypnose.
En mere grundig test af hypnosens virkning på allergi, ville være at undersøge testpersonerne i “virkelighedens” påvirkninger / miljø fremfor i et laboratorium. Er der andre ydre faktorer end allergikilden der tricker allergien?
Optimalt set ville de også skulle testes igennem en længere periode, hvor personerne blev behandlet med hypnose og hypnoterpi og deraf teste graden af allergi. Også testpersonens egen fornemmelse af allergien, dvs. den subjektive fornemmelse af allergien hos testpersonen ville være interessant at få med.
Allergi er nemlig meget mere komplekst at komme til livs og forstå end en allergikilde og en priktest.
Jeg tror, at allergi skal ses i en større sammenhæng, hvor ikke kun arv og kemi, men også stress, immunforsvar, følelser og fejlkoblinger skal medtænkes.
Hvis allergien primært er psykisk betinget og f.eks. udtryk for en fejlkobling i hjernen, ville den højst sandsynligt kunne kureres med hypnose og hypnoterapi.
Hvis allergien er udtryk for en gentagende negativ suggestion fra f.eks. forældre eller andre som klienten er blevet påvirket af igennem en barndom, så kan allergien lindres / kurereres med hypnose og hypnoterapi.
Jvf. en mor der ikke kan tåle kat/hund/hest m.m. og som påvirker i handling og tale sit barn til den samme overbevisning om sig selv.
Jvf. overførsel af edderkoppeskræk m.m.
Hvis dit system er stresset, er du typisk mere svækket og modtagelig overfor påvirkninger udefra og dermed mere sårbar overfor dine allergiske dispositioner.
Hypnose og hypnoterapi kan over en længere periode hjælpe meget effektivt med at afstresse dit sind og dit system og dermed gøre dig mere robust overfor eksempelvis allergiske reaktioner m.m.
Så hvis Sundhedsmagasinet virkelig vil lave en grundig evidensbaseret videnskabelig undersøgelse af, om hypnose og hypnoterapi kan lindre, reducere eller kurere allergi, så skal de jo selv ‘fuske’ mindre og ‘gå dem selv mere efter i sømmene’ og lave en mere grundig, længerevarende og tilbundsgående undersøgelse.
Ingen sure miner herfra, bare et forslag.
Hertil skal de selvfølgelig gå til en hypnotisør og hypnoterapeut, som har god erfaring og gode resultater med behandling af lige netop allergi!
Alle terapeuter har emner de er bedre til at behandle end andre.
2. Kan hypnose bruges smertelindrende.
Sundhedsmagasinets case:
En tandlæge med god erfaring i hypnotisk smertelindring af patienter, hypnotiserer og sugerer bedøvelse på en nysgerrig og kritisk journalist. Kan journalisten mærke markant smertelindring ved prik med kanyle i hånd ved hjælp af hypnose?
Resultat:
Smerte før hypnose: 3-4 ud af 10
Smerte under hypnose: 0-1 af 10
Sundhedsmagasinets dom:
Journalisten føler sig overrasket over, at hypnose kan abstrahere hendes tanker, til ikke at kunne mærke smerten. Så i forhold til hypnose og smertelindring er hendes konklusion, at hypnose virkede – i hvert fald på hende.
3. Er det uansvarligt at bruge hypnose til behandling af tunge psykiske lidelser såsom skizofreni.
Sundhedsmagasinets case:
En psykiater fortæller om en case, hvor en kvinde over en længere periode går til hypnose og oplever at blive utryg ved pågældende hypnotisør. Hun bliver endvidere vred på pågældende hypnotisør for at have fået et indblik i sit eget liv, som hun ikke mener hun skulle have.
Resultat:
Kvinden kontakter herefter psykiatrien. Psykiateren mener, at der er fare for at skizofrene personer kan opleve tilbagefald ved hypnose.
Sundhedsmagasinets dom:
Sundhedsmagsinet kontakter telefonisk hypnotisører, der på deres hjemmeside er villige til at behandle skizofrene, men pointerer også at der er mange hypnotisører, der klart ytrer ikke at ville behandle skizofreni.
Støttet af en professor i psykologi, foreslår sundhedsmagasinet, at hypnosemarkedet skal styres og reguleres mere.
Er vi ansvarlige nok som hypnotisører og hypnoterapeuter?
Jeg selv hører til den gruppe af hypnotisører og hypnoterapeuter, som ikke behandler skizofreni eller lignende tunge psykiske lidelser.
Jeg skønner ikke at have nok specialkendskab til disse typer tunge diagnoser.
Til disse typer tungere sindslidelser, anbefaler jeg, at fagfolk med specialkendskab bliver brugt.
Jeg vil dog på ingen måde være afvisende for at samarbejde med fagfolk på dette område. Og jeg vil foreslå, at fagfolk med speciale i tunge psykiske lidelser integrerer psykoterapi og hypnose i deres arbejde.
Jeg har dog meget klart pointeret inde på min hjemmeside, hvem jeg ikke behandler.
Der findes nemlig ligeså mange forskellige tilgange til hypnose og hypnoterapi, som der gør til journalistik og fremstilling af virkeligheden i medierne.
Hypnoseshows på TV kan virke fuskede eller sensationsprægede i stil med trylleshows, ligesom f.eks. journalistik og sensationspressen kan være fusket og fordrejet i forhold til fakta, niveau og sensationsiver.
Det er der ikke nogen nyhed eller hemmelighed ved.
Et æble kan f.eks. bruges til at blive spist eller til at kaste i hovedet på andre. Kært barn, mange anvendelsesmuligheder.
Det kræver selvfølgelig en dygtig, ansvarlig og bevidst terapeut, når klienter kommer i kontakt med underbevidst viden, som kan synes ubehageligt at blive konfronteret med, men det er en del af metoden og dermed muligheden for at komme videre og slippe det der underbevidst har skabt dysfunktionelle tanke- og handlemønstre i livet.
Der er helt sikkert stor spændvidde på niveau og ekspertise indenfor hypnotisører og hypnoterapeuter, ligesom der er indenfor terapeuter generelt, eller i lægevidenskab, mejeriprodukter, skolelærere, nyhedsmedier og you name it.
Det ville være alt for omfattende at skulle kvalitetssikre alternativ behandling, men jeg er dog ikke selv helt afvisende overfor forslaget.
Problemet er, at der er så stor forskel på synet på sundhed, så hvem skulle definere kriterierne for kvalitet og stå for kvalitetsbedømmelsen?
I min optik er den massive udskrivning af lykkepiller f.eks. ikke et kvalitetstegn og de bliver udskrevet i stor stil i det etablerede sundhedssystem!
Hvor er kvalitetssikringen henne der?
Hvorfor er alternativ behandling nødvendigt i et etableret sundhedssystem?
Hypnotisør er ikke en beskyttet titel.
Sådan er det med meget af den “alternative” behandling.
Alle kan kalde sig hypnotisører, ligesom alle kan kalde sig terapeuter og alternative behandlere.
Indenfor den alternative branche, er personlig tillid og referencer fra klienter, der har mærket at behandlingen virker, ligeså vigtigt et kvalitetsparameter, som et certifikat eller en lang universitetsuddannelse.
Det handler om at skabe resultater for folk.
Om folk vil have piller, psykoterapi eller you name it, det skal de selv kunne bestemme.
Og ja, jeg er som tidligere ytret ikke imod en form for kvalitetstjek, men hvem skal vi sætte til at definere kvalitet, der tenderer diskussionen om god og dårlig smag.
Min egen klinik
Jeg selv er uddannet og EU certificeret hypnotisør og hypnoterapeut via Institut for Avanceret Hypnose. Denne uddannelse er i min optik ikke nogen lang eller svær uddannelse, eftersom hypnose i sig selv absolut ikke er raketvidenskab.
Det der kræver større bevidsthed, længere erfaring og metodisk vægtning, er nok snarere hypnoterapien, hvor vi arbejder mere differentieret og psykoterapeutisk.
Jeg selv har også en bachelorgrad fra Københavns Universitet og kender til intellektuel rationel tilgang til problemløsning.
Men i den alternative behandlerbranche, er det udover ens fag, mindst ligeså væsentligt med andre kompetencer end de målbare certificerede.
En dygtig behandler skal have høj bevidsthed, rigtig god indlevelsesevne og kunne tilrettelægge individuel strategi for hver enkelt unikke klient.
Vi er langt fra samlebåndsarbejdet her.
Det er også vigtigt, at man som terapeut selv har gået eller går vejen og skaber resultater i forhold til de problematikker man hjælper sine klienter med.
Personlig erfaring og levet liv kan heller ikke læres på en institution.
I mit virke på klinikken, oplever jeg efterhånden mange klienter, som har været hele møllen igennem med systemets mere konventionelle behandlingsformer eksempelvis været hos psykolog og psykiater.
Når de ikke oplever den store forandring derfra, søger de meget forståeligt andre veje. Dette er ikke ment som disrespekt for psykologer og psykiatere. Det er vigtigt med differentierede behandlingsmuligheder.
Og det er jo lige præcis derfor vi har – og har behov for – de alternative behandlingsformer, hvoraf nogle rent faktisk bliver integreret i ‘systemet’ ad åre jf. eksempelvis akupunktur, naturmedicin, meditation, psykoterapeutiske metoder med meget mere.
Men hvem gider at vente på et ofte regidt og langsomt (uddannelses)system, hvor der er mange flere interesser på spil fra f.eks. medicinalindustrien end de fleste almindelige mennesker kender til, og hvor uddateret og gammeldags viden stadig præger sundhedssystemets dagsorden og virke?
Sundhedssystemet og lægevidenskaben trænger nok til et ordentligt paradigmeskift, hvor vi meget mere bredspektret end i dag, begynder at medtænke og behandle årsager frem for symptomer.
Og hvor mere holistiske tilgange til mennesket medtænkes.
Men det kræver tid til den enkelte patient.
Og tid koster penge.
Læs meget mere om hypnose og hypnoterapi.
Læs også det relevante indlæg: Hypnose med videnskaben i ryggen.
Du er hjerteligt velkommen på klinikken.
BOOK EN TID