skip to Main Content
DSCN3428

Costa Tropical versus Gilleleje

-Et feriekort som underholdende blogindlæg fra mit hjemlige domæne

Livet og rejsen
Hjemme igen efter 10 dage med familien i Andalusiens subtropiske favn.

Og hvad har Magnus’ tur til Costa del Grisbas nu med hypnose at gøre tænker, du måske allerede nu?

Tjaaa… Skal du gå med H.C Andersens “At rejse er at leve” eller måske snarere blive i nærmiljøets mere simple og accepterende New Age filosofi om “at leve er at rejse” og lade det være nok og fyldestgørende rejseaktivitet i dit liv?

I min optik handler lykken og ‘kunsten at leve’ om at at vi stopper op, og mærker os selv på et dybt plan og handler derudfra.

Slippe de dysfunktionelle byrder og koble sig på det gode, det sjove, det nærende, det bæredygtige – både fysisk og psykisk, privat og erhvervsmæssigt.

Men nu tilbage til rejsekortet og billederne 🙂


Åhh smukke Danmark … du kolde!

Jeg elsker Danmark og den grønne frodige og varierede danske natur.

Især havet og kystlinierne.

Men også skovene og markerne.

Årstidernes farver og variationen.

Yes!

Men … jeg savner altså flere varme dage her i Danerlandet.

Accept af tingenes tilstand versus indfrielse af længsler og det at lære at nære og rykke på sin smag 🙂

For mange kolde dage på et år er bare ikke min smag længere må jeg jo indrømme.


Modstand på at flyve

Rose og Magnus fly

I mange år har jeg haft stærk modstand på at flyve, primært grundet klimaidealisme, sekundært grundet lettere angst for at flyve, forstærket efter at have fået børn.

Begge forhindringer har jeg dog sluppet, hvilket har muliggjort at fruen og jeg fik handlet på vores og ungernes længsler efter varme og strandliv 😉

Angsten for at flyve kan jo kureres eller reduceres med hypnose.

Klimadiskussionen må vi tage et andet sted 😉


Costa Tropical – 100 km øst for Malaga

Så … altså … derfor …

Hjemme igen efter 10 dage i Andalusiens subtropiske favn.

Tænk mango, papaya og avocado!

Jo … sgu … på de breddegrader!

Hot hot hot … og ret tørt.

Hav, hav og atter strandliv i de varmeste måneder i Sydspanien er recepten.

Costa Tropical versus Gilleleje

Så vi valgte at rykke os efter et sted med solgaranti, og krydsede fingre for ikke at lande midt i en Spiesk’ grissefest 😉

Spaniens sydkyst – Tjek

Malaga – Tjek

Væk fra turistvulkanens øje – Tjek

House with a fabolous view – Tjek

Vi bevægede os østpå til Andalusiens Costa Tropical, ca. 120 km øst for Malaga.

Videre østpå forbi den – efter min smag – alt for turistede by Narja, som vi kort besøgte på vejen.


La Caleta – En lille perle på spaniens sydkyst

La Calettas små skæve gader

La Calettas små skæve gader

Den lille uturistede fiskerlandsby op ad bjergskråningen – La Caleta – lå tæt på Salobreña ca. 120 km øst for Malaga (se Maps koordinater her).

Vi havde lejet et hus via en spansk familie (Villa Panorama), men der er også en dansk familie der lejer et hus ud i byen (Ved Ole / Huset La Luna ).

Vi mødte den danske udlejer dernede og så hans hus, som var virkelig pænt indrettet, aircon i loftet og fin udsigt. Vores eget hus (det spanske) var mere skrabet indrettet, men havde til gengæld den mest fantastiske bredspektrede panoramaudsigt fra terrassen som vi satte stor pris på.

Så æstetisk indretning og fin udsigt versus skrabet indretning og fantastisk udsigt 😉 Også medtænk den forskellige beliggenhed i niveau af de to huse, set i forhold til årstidens vejr såsom blæst etc. Det kan efter sigende blæse meget i vinterhalvåret. Det danske lå lavere i niveau og dermed nok også mere beskyttet end det spanske.

DSCN3452

La Caleta levede til fulde op til forhåbningerne om varme, badeferie, god mad og ikke for mange turister.

Der var faktisk kun spanske turister på stranden, og også kun spaniere i den lidt større by Salobreña ca. 1,5 km derfra.

Vores hus have panoramaudsigt til bjerge og hav fra terrassen, hvor vi nød udsøgt hjemmelavet tapas med super fåre- og gedeost, verdens bedste oliven, god stærk chorizo og smeltende jamon-skinke.

Verdens bedste oliven
Den bedste pølse (især chorizoen fra slagteren) og verdens bedste oliven (fra olivenboden) købte vi i det lille indendørs marked Mercado Municipal i Salobreña. Den bedste fåreost (ovecha) fandt vi overraskende nok i et lille supermarked ved Playa de la Guardia til meget små penge. Mercado Municipal udvider ugentligt med udendørs tøj og grøntboder vist nok tirsdag og fredag. Men ikke det vilde at komme efter udendørs. Ret discountet. Tag hellere til Motril hvis du vil powershoppe tøj/sko etc. Bl.a. pæne sko kan du finde billigt og spanskproduceret i Motril.


DSCN3471

Tapas på terrassen med udsigt til bjerge og hav

De 10 dage bød mestendels på kaskader af afslappende dage med familien ved havet, billige gode restauranter med frisk fisk og billig god husets hvidvin.

Mama i køkkenet
Vores lokale favoritrestaurant, Rufinos, var placeret nærmest direkte på stranden med super udsigt ud over havet. Tjernerne var super søde.

Mama i køkkenet kunne sit traditionelle kram og var glad for at der endelig kom købestærke turister til restauranten. Spanierne spiser nemlig ofte en sandwich hjemmefra og nøjes så med øl og gratis tapas når de går ud. Det gentager de et par gange i løbet af deres restaurantbesøg.

Så Mama var glad når vi kom og bestilte mange retter 🙂

Min favoritret var Puntillas – de her babysmå let panerede hele blæksprutter.

Fruens favorit var Gazon – en hajlignende (dog ikke haj!) fisk, også kaldet dogfish, svøbt i superb marinade.

Bonusdatteren var dristig og prøvede en ny fisk hver gang 😉

Den mindste var også vild med de små knasende fangearme fra Puntilljasne 🙂

Simpelt, afslappende og nydelsesfuldt ferieliv – med solgaranti.

Fantastisk tur på trods af skrald i havet
Eneste anke på konceptet Costa Tropical var, at der enkelte dage flød ALT for meget affald, plastic, snaller? rundt i havet til gene for bl.a. badelivet. Hvis ikke Spanien og de ansvarlige skibe (?) får gjort noget ved det problem, kunne det godt have negativ konsekvens for turismen (for ikke at nævne miljøet!)

Men … vores længsler og forhåbninger om sol og badeferie med uturistet charme blev til fulde indfriet i La Caleta ved Salobreña.

Tak!


Ude godt – hjemme også godt

Når man nu er hjemme igen efter en sommerferie sydpå skal man jo lige igang på en nænsom måde 🙂

Så fruen og jeg fik den mindste passet og tog et døgn til Gilleje Badehotel på en af vores mange kæreste get-aways.

Tidligere tog vi kun afsted én gang om året – nu er frekvensen jo altså steget 🙂 Godt for parforholdet (læs om parterapi HER)

Vi valgte at spise nede i Gilleje by på Restaurant Gilleje Havn. Deres fish n’ chips og tomatsalat var over al forventning.

Gilleleje Badehotel ligger eminent godt helt ud til kysten og deres restaurant er så fin æstetisk med høje paneler, pastelfarver og svensk badehotel-æstetik, men maden (morgen og aften) er – efter min smag – desværre ikke på samme niveau. Det kan jo være det kommer 🙂

Sjællands nordkyst ved Kattegat er uovertruffen og viser efter min smag et stykke udsøgt Dansk natur.

Tak for at vi bevarer de smukke danske kyster mest muligt uspolerede og naturlige!

Danmark billede

BOOK EN TID